Xboxnyt

Så blev det endelig tid til udgivelse af det længe ventede Guitar Hero: World Tour, og selvom nogen måske allerede har læst anmeldelser rundt omkring på nettet, så synes jeg alligevel det var på sin plads med en dansk anmeldelse her på siden. Jeg vil gøre det på en lidt speciel måde, for dette vil starte ud som en slags blog, hvor jeg med jævne mellemrum skriver mine tanker omkring spillet og dets mange muligheder. Man kan så følge med i hvordan jeg oplever spillet time for time (eller hvor tit jeg nu har noget nyt fornuftigt at sige). Det skal siges at jeg har komplet band, så rodder rundt med både multiplayer og singleplayer for de forskellige instrumenter.

Efter 0 timer:
En ganske stor, ganske uhandy kasse er blevet slæbt hjem, glæden er stor. Indpakningen er lækker, og indholdet ligesådan. Først finder jeg den nye guitar, og den er så lækker som forventet. Man kan mærke og se at de har rettet på nogle af de småting, der var problematisk ved den gamle guitar. Den leveres selvfølgelig med en stirbe klistermærker og batterier. Dernæst finder jeg mikrofonen - ikke meget at sige, den er sort og med ledning. Trommerne er jeg ganske imponeret over! De er større og mere solide end jeg havde turdet håbe på, og der er forskellige indstillingsmuligheder så det passer lige til en selv. Jeg glæder mig til at komme igang.

Efter 2 timer:
Puha, var det allerede 2 timer? Startede stille og roligt ud med guitar career-mode. Der er masser af fantastiske sange og man er hele tiden underholdt. Jeg har dog rimeligt svært ved at bruge det nye touchpad - mister gerne en stribe notes når jeg skal skifte rundt og også ved at jeg ikke rammer den rigtige farve fordi der ikke er en klar afmærkningen mellem de forskellige farver. Det er dog ikke noget jeg ikke tror kommer med lidt mere øvelse.

Efter 4 timer:
Har nu leget lidt med både trommer og mikrofon i singleplayer samt spillet både 2 og 3 spillere. Trommerne var en stor omvæltning, hvilket jo er ganske underholdende. Startede på medium og fejlede groft. Prøvede den nye beginner-sværhedsgrad og det kedede mig. Man skal udelukkende slå i den rette takt, farve er underordnet, hvilket gør det super kedeligt for en person med bare nogenlunde rytmesans. Easy var mere passende og giver okay med modstand.
Sang er svært. Eller rettere, det er nemt at klare det nogenlunde, men svært at gøre det rigtigt godt. Desuden er det nærmest umuligt at synge de sange man ikke kender i forvejen, og med en så lang og afvekslende sangliste er det nærmest umuligt at kende det hele.
At spille med 1 eller 2 andre kan varmt anbefales - det er lige så sjovt som forventet. Mange har snakket om at RB2 var at foretrække tildels fordi man kan bruge sin starpower til at hjælpe bandmedlemmer i problemer. Indtil videre fungerer det fint at folk selv skal aktivere det, og man samler starpower samlet som band, så man får rimeligt hurtigt samlet sammen til endnu en omgang.

Efter 8 timer:
Fandens Sørens… Oprindeligt havde jeg ingen problemer med hverken guitar eller trommer, men nu har jeg problemer med begge. Den røde pad på trommesættet reagerer nærmest ikke mere, den eneste grund til jeg overhovedet kan spille er ved at aktivere “lefty flip”, så bruges den røde ikke så meget på medium og ned efter, så håber jeg bare det er et problem, der kan løses når mit usb-midi kabel kommer. Guitaren reagerer ikke på ca. hver 15. slag på strum-baren, den skal jeg ind med, så de kan give mig en ny. Alt i alt er det skuffende at der er så mange problemer med instrumenterne, men desværre var vi advaret, da amerikanerne havde det nøjagtigt lige sådan. Jeg håber at i der ude i stuerne er mere heldige med jeres? Kom gerne med kommentarer nedenfor.