Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Wiinyt.dk

Demoer og tilbehør

Der har som altid været en mindre storm af nye ting til Xbox 360, og her er en opsummering af nogle af de mere interessante ting.

Shaun White Snowboarding har fået en gratis udvidelsespakke, der tilføjer nyt tøj til figurerne.

Fifa 09 Live Season er faldet i pris, så man nu kan købe pakker med individuelle ligaer til 420 points (før 560) eller alle seks pakker til 1200 (før 1600).

Guitar Hero World Tour har fået en Travis Barker-pakke. Barker er nok bedst kendt for sin tjans som trommeslager i Blink 182. Pakken indeholder tre sange og koster 440 points.

Rock Band har selvfølgelig også fået en opdatering, der denne gang indeholder blandt andet den tidligere kraftigt behårede guitarhelt Lenny Kravitz. Pakken koster 560 points og indeholder hele syv sange.

Castle Crashers har fået en “King Pack” - en opdatering som forhåbentlig er en konge værdig. Der er to nye spilbare figurer, flere våben og dyr. Pakken koster 160 points.

Fable 2 har fået en opdatering i form af udvidelsespakken Knothole Island, som både indeholder nye historier, områder og personer. Pakken koster 800 points. Samtidig venter der en titel-opdatering til Fable 2, som fikser nogle af de småproblemer, der har været med spillet.

Demoen til Skate 2 landede også sikkert efter en hurtig ollie. Spillet bliver også udgivet denne måned.

Skriv en kommentar